Sura Taa-Haa

Sura Taa-Haa — 20/114 · 135 vers. Læs og lyt med arabisk tekst og dansk oversættelse.

طه

H

Ayah 1

مَآ أَنزَلۡنَا عَلَيۡكَ ٱلۡقُرۡءَانَ لِتَشۡقَىٰٓ

Vi ikke afslørede Quran jer volde jer nogen hardship

Ayah 2

إِلَّا تَذۡكِرَةࣰ لِّمَن يَخۡشَىٰ

Kun til påminde de ærværdige

Ayah 3

تَنزِيلࣰ ا مِّمَّنۡ خَلَقَ ٱلۡأَرۡضَ وَٱلسَّمَٰوَٰتِ ٱلۡعُلَى

Åbenbaring fra Skaberen jorden høje himlene

Ayah 4

ٱلرَّحۡمَٰنُ عَلَى ٱلۡعَرۡشِ ٱسۡتَوَىٰ

Mest Gracious; Han forudsætter al myndighed

Ayah 5

لَهُۥ مَا فِي ٱلسَّمَٰوَٰتِ وَمَا فِي ٱلۡأَرۡضِ وَمَا بَيۡنَهُمَا وَمَا تَحۡتَ ٱلثَّرَىٰ

Til Ham belongs alt himlene jorden alt dem alt slibe

Ayah 6

وَإِن تَجۡهَرۡ بِٱلۡقَوۡلِ فَإِنَّهُۥ يَعۡلَمُ ٱلسِّرَّ وَأَخۡفَى

(Du erklærer Deres convictions ikke) Han kende hemmeligheden hvad jævne skjules

Ayah 7

ٱللَّهُ لَآ إِلَٰهَ إِلَّا هُوَۖ لَهُ ٱلۡأَسۡمَآءُ ٱلۡحُسۡنَىٰ

GUD XXXX IKKE ER ØVRIGE GUD HAM. Til Ham belong mest smukke navne

Ayah 8

وَهَلۡ أَتَىٰكَ حَدِيثُ مُوسَىٰٓ

Du noterer historien Moses

Ayah 9

إِذۡ رَءَا نَارࣰ ا فَقَالَ لِأَهۡلِهِ ٱمۡكُثُوٓاْ إِنِّيٓ ءَانَسۡتُ نَارࣰ ا لَّعَلِّيٓ ءَاتِيكُم مِّنۡهَا بِقَبَسٍ أَوۡ أَجِدُ عَلَى ٱلنَّارِ هُدࣰ ى

Hvornår han så ild han sie til hans familie Ophold her. Jeg ser ild. Maybe jeg bringe jer visse af det fund visse vejledning ilden

Ayah 10

فَلَمَّآ أَتَىٰهَا نُودِيَ يَٰمُوسَىٰٓ

Hvornår han kom det han hed O Moses

Ayah 11

إِنِّيٓ أَنَا۠ رَبُّكَ فَٱخۡلَعۡ نَعۡلَيۡكَ إِنَّكَ بِٱلۡوَادِ ٱلۡمُقَدَّسِ طُوࣰ ى

Jeg er Deres Lord flytte Deres sandaler! Du er hellige dalen Tuwaa

Ayah 12

وَأَنَا ٱخۡتَرۡتُكَ فَٱسۡتَمِعۡ لِمَا يُوحَىٰٓ

Jeg udvælger jer så lytte til hvad afsløres

Ayah 13

إِنَّنِيٓ أَنَا ٱللَّهُ لَآ إِلَٰهَ إِلَّآ أَنَا۠ فَٱعۡبُدۡنِي وَأَقِمِ ٱلصَّلَوٰةَ لِذِكۡرِيٓ

Jeg er GUD; xxxx ikke er øvrige gud Mig. Du tilbede Mig alene observe Kontakten Bønner (Salat) mindes Mig

Ayah 14

إِنَّ ٱلسَّاعَةَ ءَاتِيَةٌ أَكَادُ أُخۡفِيهَا لِتُجۡزَىٰ كُلُّ نَفۡسِۭ بِمَا تَسۡعَىٰ

Timen (ender af verdenen) sikkert komme; jeg keep det næsten skjulte hvert sjæl være betalt for dens arbejder

Ayah 15

فَلَا يَصُدَّنَّكَ عَنۡهَا مَن لَّا يُؤۡمِنُ بِهَا وَٱتَّبَعَ هَوَىٰهُ فَتَرۡدَىٰ

Ikke bortledes therefrom ved de ikke tro ind det! - De forfølger deres egen opinions - lest du falder

Ayah 16

وَمَا تِلۡكَ بِيَمِينِكَ يَٰمُوسَىٰ

Hvad være den ind Deres rigtig hånd Moses

Ayah 17

قَالَ هِيَ عَصَايَ أَتَوَكَّؤُاْ عَلَيۡهَا وَأَهُشُّ بِهَا عَلَىٰ غَنَمِي وَلِيَ فِيهَا مَـَٔارِبُ أُخۡرَىٰ

Han sagde Den er min stab. Jeg mager det hjord min får det jeg bruger det øvrige formål

Ayah 18

قَالَ أَلۡقِهَا يَٰمُوسَىٰ

Han sagde Kast det derned Moses

Ayah 19

فَأَلۡقَىٰهَا فَإِذَا هِيَ حَيَّةࣱ تَسۡعَىٰ

Han kastede det derned hvorpå det dreje into gribende serpent

Ayah 20

قَالَ خُذۡهَا وَلَا تَخَفۡۖ سَنُعِيدُهَا سِيرَتَهَا ٱلۡأُولَىٰ

Han sagde Pick det ikke er ræde! Vi tilbagekomst det dens originale stat

Ayah 21

وَٱضۡمُمۡ يَدَكَ إِلَىٰ جَنَاحِكَ تَخۡرُجۡ بَيۡضَآءَ مِنۡ غَيۡرِ سُوٓءٍ ءَايَةً أُخۡرَىٰ

Og holde Deres hånd Deres vinge det komme hvide blemish another proof

Ayah 22

لِنُرِيَكَ مِنۡ ءَايَٰتِنَا ٱلۡكُبۡرَى

Vi dermed udfolder jer visse af vore great portents

Ayah 23

ٱذۡهَبۡ إِلَىٰ فِرۡعَوۡنَ إِنَّهُۥ طَغَىٰ

Gå Pharaoh han transgressed

Ayah 24

قَالَ رَبِّ ٱشۡرَحۡ لِي صَدۡرِي

Han sagde Min Lord kølige min temperere

Ayah 25

وَيَسِّرۡ لِيٓ أَمۡرِي

stille den substans lette mig

Ayah 26

وَٱحۡلُلۡ عُقۡدَةࣰ مِّن لِّسَانِي

Og untie knude min tunge

Ayah 27

يَفۡقَهُواْ قَوۡلِي

Så de forstå min tale

Ayah 28

وَٱجۡعَل لِّي وَزِيرࣰ ا مِّنۡ أَهۡلِي

Og udnævner medhjælper mig min familie

Ayah 29

هَٰرُونَ أَخِي

Min boder Aaron

Ayah 30

ٱشۡدُدۡ بِهِۦٓ أَزۡرِي

Styrke mig ham

Ayah 31

وَأَشۡرِكۡهُ فِيٓ أَمۡرِي

Lade ham er min partner ind den substans

Ayah 32

كَيۡ نُسَبِّحَكَ كَثِيرࣰ ا

Den vi forherlige Dig hyppigt

Ayah 33

وَنَذۡكُرَكَ كَثِيرًا

Og commemorate Dig hyppigt

Ayah 34

إِنَّكَ كُنتَ بِنَا بَصِيرࣰ ا

Du er Seer af os

Ayah 35

قَالَ قَدۡ أُوتِيتَ سُؤۡلَكَ يَٰمُوسَىٰ

Han sagde Deres anmodning bevilges O Moses

Ayah 36

وَلَقَدۡ مَنَنَّا عَلَيۡكَ مَرَّةً أُخۡرَىٰٓ

Vi velsigner jer igen

Ayah 37

إِذۡ أَوۡحَيۡنَآ إِلَىٰٓ أُمِّكَ مَا يُوحَىٰٓ

Hvornår vi afslørede Deres mor hvad vi afslørede

Ayah 38

أَنِ ٱقۡذِفِيهِ فِي ٱلتَّابُوتِ فَٱقۡذِفِيهِ فِي ٱلۡيَمِّ فَلۡيُلۡقِهِ ٱلۡيَمُّ بِٱلسَّاحِلِ يَأۡخُذۡهُ عَدُوࣱّ لِّي وَعَدُوࣱّ لَّهُۥۚ وَأَلۡقَيۡتُ عَلَيۡكَ مَحَبَّةࣰ مِّنِّي وَلِتُصۡنَعَ عَلَىٰ عَيۡنِيٓ

Sigende ‘Kaster ham æsken derefter kaste ham into floden! Floden kaste ham shore picked fjende af Mine fjende hans. ' jeg showered jer kærligt Mig jeg havde du stillede Min vagtsomme øje

Ayah 39

إِذۡ تَمۡشِيٓ أُخۡتُكَ فَتَقُولُ هَلۡ أَدُلُّكُمۡ عَلَىٰ مَن يَكۡفُلُهُۥۖ فَرَجَعۡنَٰكَ إِلَىٰٓ أُمِّكَ كَيۡ تَقَرَّ عَيۡنُهَا وَلَا تَحۡزَنَۚ وَقَتَلۡتَ نَفۡسࣰ ا فَنَجَّيۡنَٰكَ مِنَ ٱلۡغَمِّ وَفَتَنَّٰكَ فُتُونࣰ اۚ فَلَبِثۡتَ سِنِينَ فِيٓ أَهۡلِ مَدۡيَنَ ثُمَّ جِئۡتَ عَلَىٰ قَدَرࣲ يَٰمُوسَىٰ

Deres søster gik dem sagde ‘jeg fortælle jer sygepleje mor tage gode omsorg af ham. ' Vi dermed returnere jer Deres mor som hun være glade stopper bekymre Og hvornår du dræbte person vi frelste jer grievous konsekvenserne; indeed vi tested jer thoroughly. Du blev år folkene Midyan omgående du komme ind overensstemmelse med præcise plan

Ayah 40

وَٱصۡطَنَعۡتُكَ لِنَفۡسِي

Jeg stille jer retfærdige Mig

Ayah 41

ٱذۡهَبۡ أَنتَ وَأَخُوكَ بِـَٔايَٰتِي وَلَا تَنِيَا فِي ذِكۡرِي

Gå Deres boder understøtte ved Min tegn ikke waver ind mindendes Mig

Ayah 42

ٱذۡهَبَآ إِلَىٰ فِرۡعَوۡنَ إِنَّهُۥ طَغَىٰ

Gå Pharaoh han transgressed

Ayah 43

فَقُولَا لَهُۥ قَوۡلࣰ ا لَّيِّنࣰ ا لَّعَلَّهُۥ يَتَذَكَّرُ أَوۡ يَخۡشَىٰ

Tale til ham nicely; han tage heed blive ærværdige

Ayah 44

قَالَا رَبَّنَآ إِنَّنَا نَخَافُ أَن يَفۡرُطَ عَلَيۡنَآ أَوۡ أَن يَطۡغَىٰ

De sagde Vore Lord vi frygt lest han angribe os transgress

Ayah 45

قَالَ لَا تَخَافَآۖ إِنَّنِي مَعَكُمَآ أَسۡمَعُ وَأَرَىٰ

Han sagde ikke er ræde jeg være jer lytte iagttage

Ayah 46

فَأۡتِيَاهُ فَقُولَآ إِنَّا رَسُولَا رَبِّكَ فَأَرۡسِلۡ مَعَنَا بَنِيٓ إِسۡرَٰٓءِيلَ وَلَا تُعَذِّبۡهُمۡۖ قَدۡ جِئۡنَٰكَ بِـَٔايَةࣲ مِّن رَّبِّكَۖ وَٱلسَّلَٰمُ عَلَىٰ مَنِ ٱتَّبَعَ ٱلۡهُدَىٰٓ

Går ham sie ‘Vi er to bude fra Deres Lord Lade Børnene Israel gå! Du afstå fra persecuting dem! Vi bringer tegn Deres Lord fred er lot af de heed vejledningen

Ayah 47

إِنَّا قَدۡ أُوحِيَ إِلَيۡنَآ أَنَّ ٱلۡعَذَابَ عَلَىٰ مَن كَذَّبَ وَتَوَلَّىٰ

‘Vi inspireres gengældelsen inevitably hjemsøge de disbelieve sving

Ayah 48

قَالَ فَمَن رَّبُّكُمَا يَٰمُوسَىٰ

Han sagde Som er Deres Lord O Moses

Ayah 49

قَالَ رَبُّنَا ٱلَّذِيٓ أَعۡطَىٰ كُلَّ شَيۡءٍ خَلۡقَهُۥ ثُمَّ هَدَىٰ

Han sagde Vore Lord er Ene som bevilgede alt dens eksistens dens vejledning

Ayah 50

قَالَ فَمَا بَالُ ٱلۡقُرُونِ ٱلۡأُولَىٰ

Han sagde Hvad omkring forbi generationerne

Ayah 51

قَالَ عِلۡمُهَا عِندَ رَبِّي فِي كِتَٰبࣲۖ لَّا يَضِلُّ رَبِّي وَلَا يَنسَى

Han sagde viden thereof er min Lord rekord. Min Lord aldrig errs nor gøre Han glemmer

Ayah 52

ٱلَّذِي جَعَلَ لَكُمُ ٱلۡأَرۡضَ مَهۡدࣰ ا وَسَلَكَ لَكُمۡ فِيهَا سُبُلࣰ ا وَأَنزَلَ مِنَ ٱلسَّمَآءِ مَآءࣰ فَأَخۡرَجۡنَا بِهِۦٓ أَزۡوَٰجࣰ ا مِّن نَّبَاتࣲ شَتَّىٰ

Han er En stille jorden beboelige I paved ind det veje jer. Han sender derned himlen vand der vi producerer mange forskellige arter planter

Ayah 53

كُلُواْ وَٱرۡعَوۡاْ أَنۡعَٰمَكُمۡۚ إِنَّ فِي ذَٰلِكَ لَأٓيَٰتࣲ لِّأُوْلِي ٱلنُّهَىٰ

Ædt raise Deres livestock! De er sufficient proofs de possess intelligens

Ayah 54

۞مِنۡهَا خَلَقۡنَٰكُمۡ وَفِيهَا نُعِيدُكُمۡ وَمِنۡهَا نُخۡرِجُكُمۡ تَارَةً أُخۡرَىٰ

Fra det vi oprettede jer det vi tilbagekomst jer fra det vi bringe I ydre igen

Ayah 55

وَلَقَدۡ أَرَيۡنَٰهُ ءَايَٰتِنَا كُلَّهَا فَكَذَّبَ وَأَبَىٰ

Vi udfoldede ham al vore proofs han disbelieved vægrede

Ayah 56

قَالَ أَجِئۡتَنَا لِتُخۡرِجَنَا مِنۡ أَرۡضِنَا بِسِحۡرِكَ يَٰمُوسَىٰ

Han sagde du kom her skiftes os vore land Deres trylleri O Moses

Ayah 57

فَلَنَأۡتِيَنَّكَ بِسِحۡرࣲ مِّثۡلِهِۦ فَٱجۡعَلۡ بَيۡنَنَا وَبَيۡنَكَ مَوۡعِدࣰ ا لَّا نُخۡلِفُهُۥ نَحۡنُ وَلَآ أَنتَ مَكَانࣰ ا سُوࣰ ى

Vi sikkert udfolde jer lignende trylleri. Derfor sætte appointment den heller vi nor du krænke; neutrale sted

Ayah 58

قَالَ مَوۡعِدُكُمۡ يَوۡمُ ٱلزِّينَةِ وَأَن يُحۡشَرَ ٱلنَّاسُ ضُحࣰ ى

Han sagde Deres udnævne tid være dagen festivitaser. all træffes formiddagen

Ayah 59

فَتَوَلَّىٰ فِرۡعَوۡنُ فَجَمَعَ كَيۡدَهُۥ ثُمَّ أَتَىٰ

Pharaoh summoned hans fremtvinge derefter kom

Ayah 60

قَالَ لَهُم مُّوسَىٰ وَيۡلَكُمۡ لَا تَفۡتَرُواْ عَلَى ٱللَّهِ كَذِبࣰ ا فَيُسۡحِتَكُم بِعَذَابࣲۖ وَقَدۡ خَابَ مَنِ ٱفۡتَرَىٰ

Moses sie til dem Ve til jer. Du fabricate løgne udkæmpe GUD gøre dermed incur Hans gengældelse? Such fabricators sikkert mislykkes

Ayah 61

فَتَنَٰزَعُوٓاْ أَمۡرَهُم بَيۡنَهُمۡ وَأَسَرُّواْ ٱلنَّجۡوَىٰ

De disputed sig idet de konfererede privat

Ayah 62

قَالُوٓاْ إِنۡ هَٰذَٰنِ لَسَٰحِرَٰنِ يُرِيدَانِ أَن يُخۡرِجَاكُم مِّنۡ أَرۡضِكُم بِسِحۡرِهِمَا وَيَذۡهَبَا بِطَرِيقَتِكُمُ ٱلۡمُثۡلَىٰ

De sagde De to er nej mer end tryllekunstnere ønsker skiftes jer Deres land deres trylleri til tilintetgøre Deres ideale vej af liv

Ayah 63

فَأَجۡمِعُواْ كَيۡدَكُمۡ ثُمَّ ٱئۡتُواْ صَفࣰّ اۚ وَقَدۡ أَفۡلَحَ ٱلۡيَوۡمَ مَنِ ٱسۡتَعۡلَىٰ

vedtage upon ene scheme ansigt dem forenede forside! Vinderen today have øvre hånden

Ayah 64

قَالُواْ يَٰمُوسَىٰٓ إِمَّآ أَن تُلۡقِيَ وَإِمَّآ أَن نَّكُونَ أَوَّلَ مَنۡ أَلۡقَىٰ

De sagde O Moses enten du kaster vi være først kaste

Ayah 65

قَالَ بَلۡ أَلۡقُواْۖ فَإِذَا حِبَالُهُمۡ وَعِصِيُّهُمۡ يُخَيَّلُ إِلَيۡهِ مِن سِحۡرِهِمۡ أَنَّهَا تَسۡعَىٰ

Han sagde Du kaster. Hvorpå deres reb stikke forekom ham deres trylleri idet de flyttede

Ayah 66

فَأَوۡجَسَ فِي نَفۡسِهِۦ خِيفَةࣰ مُّوسَىٰ

Moses harbored visse frygte

Ayah 67

قُلۡنَا لَا تَخَفۡ إِنَّكَ أَنتَ ٱلۡأَعۡلَىٰ

Vi sagde ikke Have frygte! Du prevail

Ayah 68

وَأَلۡقِ مَا فِي يَمِينِكَ تَلۡقَفۡ مَا صَنَعُوٓاْۖ إِنَّمَا صَنَعُواْ كَيۡدُ سَٰحِرࣲۖ وَلَا يُفۡلِحُ ٱلسَّاحِرُ حَيۡثُ أَتَىٰ

Kaste hvad du holder ind Deres rigtig rækker det sluge hvad de fabricated hvad de fabricated er nej mer end scheming tryllekunstner. Tryllekunstner arbejdet ikke lykkes

Ayah 69

فَأُلۡقِيَ ٱلسَّحَرَةُ سُجَّدࣰ ا قَالُوٓاْ ءَامَنَّا بِرَبِّ هَٰرُونَ وَمُوسَىٰ

Tryllekunstnerne falde prostrate talemåde Vi tro ind Lord af Aaron Moses

Ayah 70

قَالَ ءَامَنتُمۡ لَهُۥ قَبۡلَ أَنۡ ءَاذَنَ لَكُمۡۖ إِنَّهُۥ لَكَبِيرُكُمُ ٱلَّذِي عَلَّمَكُمُ ٱلسِّحۡرَۖ فَلَأُقَطِّعَنَّ أَيۡدِيَكُمۡ وَأَرۡجُلَكُم مِّنۡ خِلَٰفࣲ وَلَأُصَلِّبَنَّكُمۡ فِي جُذُوعِ ٱلنَّخۡلِ وَلَتَعۡلَمُنَّ أَيُّنَآ أَشَدُّ عَذَابࣰ ا وَأَبۡقَىٰ

Han sagde Gøre du tro ind ham min tilladelse? Han være Deres chef en underviste jer trylleri Jeg sikkert sever Deres hænder føder alternate sider. Jeg korsfæste jer håndfladen trunks Du gøre det grundlægge ydre der af os inflict værst gengældelsen som outlasts der

Ayah 71

قَالُواْ لَن نُّؤۡثِرَكَ عَلَىٰ مَا جَآءَنَا مِنَ ٱلۡبَيِّنَٰتِ وَٱلَّذِي فَطَرَنَاۖ فَٱقۡضِ مَآ أَنتَ قَاضٍۖ إِنَّمَا تَقۡضِي هَٰذِهِ ٱلۡحَيَوٰةَ ٱلدُّنۡيَآ

De sagde Vi ikke foretrække jer klare proofs den kom os og En oprettede os! Derfor udstede whatever bedømmelse du ønsker udstede! Du kun regel ind den lowly liv

Ayah 72

إِنَّآ ءَامَنَّا بِرَبِّنَا لِيَغۡفِرَ لَنَا خَطَٰيَٰنَا وَمَآ أَكۡرَهۡتَنَا عَلَيۡهِ مِنَ ٱلسِّحۡرِۗ وَٱللَّهُ خَيۡرࣱ وَأَبۡقَىٰٓ

Vi haver tro ind vore Lord at Han tilgi os vore synder tryllerien som du fremtvang os opføre! GUD ER FJERNESTE GODT Everlasting

Ayah 73

إِنَّهُۥ مَن يَأۡتِ رَبَّهُۥ مُجۡرِمࣰ ا فَإِنَّ لَهُۥ جَهَنَّمَ لَا يَمُوتُ فِيهَا وَلَا يَحۡيَىٰ

Nogen kommer hans Lord skyldige vilje incur Helvede hvori han aldrig omkommer nor ophold alive

Ayah 74

وَمَن يَأۡتِهِۦ مُؤۡمِنࣰ ا قَدۡ عَمِلَ ٱلصَّٰلِحَٰتِ فَأُوْلَٰٓئِكَ لَهُمُ ٱلدَّرَجَٰتُ ٱلۡعُلَىٰ

Angående de kommer Ham troende ledte righteous liv de attain højeste ranger

Ayah 75

جَنَّٰتُ عَدۡنࣲ تَجۡرِي مِن تَحۡتِهَا ٱلۡأَنۡهَٰرُ خَٰلِدِينَ فِيهَاۚ وَذَٰلِكَ جَزَآءُ مَن تَزَكَّىٰ

Haverne Eden beneath der floder strømmer være deres bolig permanent. Such er belønningen de purify

Ayah 76

وَلَقَدۡ أَوۡحَيۡنَآ إِلَىٰ مُوسَىٰٓ أَنۡ أَسۡرِ بِعِبَادِي فَٱضۡرِبۡ لَهُمۡ طَرِيقࣰ ا فِي ٱلۡبَحۡرِ يَبَسࣰ ا لَّا تَخَٰفُ دَرَكࣰ ا وَلَا تَخۡشَىٰ

Vi inspirerede Moses Leder Min servants ydre strejke dem tørre vej havet. Du ikke frygte du fanges nor skulle du bekymrer

Ayah 77

فَأَتۡبَعَهُمۡ فِرۡعَوۡنُ بِجُنُودِهِۦ فَغَشِيَهُم مِّنَ ٱلۡيَمِّ مَا غَشِيَهُمۡ

Pharaoh forfølge dem med hans trop hav overvælde dem idet det være destinerede overvælde dem

Ayah 78

وَأَضَلَّ فِرۡعَوۡنُ قَوۡمَهُۥ وَمَا هَدَىٰ

Dermed Pharaoh vildledte hans folk; han ikke guide dem

Ayah 79

يَٰبَنِيٓ إِسۡرَٰٓءِيلَ قَدۡ أَنجَيۡنَٰكُم مِّنۡ عَدُوِّكُمۡ وَوَٰعَدۡنَٰكُمۡ جَانِبَ ٱلطُّورِ ٱلۡأَيۡمَنَ وَنَزَّلۡنَا عَلَيۡكُمُ ٱلۡمَنَّ وَٱلسَّلۡوَىٰ

O Børn Israel vi afsagde jer Deres fjende summoned du Mount Sinai vi sendte derned til jer manna vagtler

Ayah 80

كُلُواْ مِن طَيِّبَٰتِ مَا رَزَقۡنَٰكُمۡ وَلَا تَطۡغَوۡاْ فِيهِ فَيَحِلَّ عَلَيۡكُمۡ غَضَبِيۖ وَمَن يَحۡلِلۡ عَلَيۡهِ غَضَبِي فَقَدۡ هَوَىٰ

Æder gode tingene vi forsyne for du ikke transgress lest du incur Min wrath. Whoever incurs Min wrath falder

Ayah 81

وَإِنِّي لَغَفَّارࣱ لِّمَن تَابَ وَءَامَنَ وَعَمِلَ صَٰلِحࣰ ا ثُمَّ ٱهۡتَدَىٰ

Jeg sikkert Tilgir de fortryde, tror forspring righteous liv bestemt vedvare guided

Ayah 82

۞وَمَآ أَعۡجَلَكَ عَن قَوۡمِكَ يَٰمُوسَىٰ

Hvorfor du rush væk Deres folk O Moses

Ayah 83

قَالَ هُمۡ أُوْلَآءِ عَلَىٰٓ أَثَرِي وَعَجِلۡتُ إِلَيۡكَ رَبِّ لِتَرۡضَىٰ

Han sagde De er lukke mig! Jeg rushed Jer min Lord at Du behages

Ayah 84

قَالَ فَإِنَّا قَدۡ فَتَنَّا قَوۡمَكَ مِنۢ بَعۡدِكَ وَأَضَلَّهُمُ ٱلسَّامِرِيُّ

Han sagde Vi lægger Deres folk prøven I forlod Samarian vildledte dem

Ayah 85

فَرَجَعَ مُوسَىٰٓ إِلَىٰ قَوۡمِهِۦ غَضۡبَٰنَ أَسِفࣰ اۚ قَالَ يَٰقَوۡمِ أَلَمۡ يَعِدۡكُمۡ رَبُّكُمۡ وَعۡدًا حَسَنًاۚ أَفَطَالَ عَلَيۡكُمُ ٱلۡعَهۡدُ أَمۡ أَرَدتُّمۡ أَن يَحِلَّ عَلَيۡكُمۡ غَضَبࣱ مِّن رَّبِّكُمۡ فَأَخۡلَفۡتُم مَّوۡعِدِي

Moses returnerede hans folk vrede skuffe talemåde O min folk Deres Lord ikke lovede jer gode løfte? Du ikke vente? Du vil gøre incur wrath fra Deres Lord Den hvorfor I er knækket Deres enighed mig

Ayah 86

قَالُواْ مَآ أَخۡلَفۡنَا مَوۡعِدَكَ بِمَلۡكِنَا وَلَٰكِنَّا حُمِّلۡنَآ أَوۡزَارࣰ ا مِّن زِينَةِ ٱلۡقَوۡمِ فَقَذَفۡنَٰهَا فَكَذَٰلِكَ أَلۡقَى ٱلسَّامِرِيُّ

De sagde Vi ikke brød vore enighed I på formål. Vi ladet jewelry afgjort kaste vore loads ind! Den er hvad Samarian foreslog

Ayah 87

فَأَخۡرَجَ لَهُمۡ عِجۡلࣰ ا جَسَدࣰ ا لَّهُۥ خُوَارࣱ فَقَالُواْ هَٰذَآ إِلَٰهُكُمۡ وَإِلَٰهُ مُوسَىٰ فَنَسِيَ

Han producerede dem sculpted kalv komplette kalv lyd! De sagde Den er Deres gud guden Moses Dermed han glemte

Ayah 88

أَفَلَا يَرَوۡنَ أَلَّا يَرۡجِعُ إِلَيۡهِمۡ قَوۡلࣰ ا وَلَا يَمۡلِكُ لَهُمۡ ضَرࣰّ ا وَلَا نَفۡعࣰ ا

De ikke se det heller svarede dem nor possessed nogen magt harm dem gavne dem

Ayah 89

وَلَقَدۡ قَالَ لَهُمۡ هَٰرُونُ مِن قَبۡلُ يَٰقَوۡمِ إِنَّمَا فُتِنتُم بِهِۦۖ وَإِنَّ رَبَّكُمُ ٱلرَّحۡمَٰنُ فَٱتَّبِعُونِي وَأَطِيعُوٓاْ أَمۡرِي

Aaron fortalte dem O min folk den er prøve jer. Deres eneste Lord er mest Gracious så følge mig adlyde min befalinger

Ayah 90

قَالُواْ لَن نَّبۡرَحَ عَلَيۡهِ عَٰكِفِينَ حَتَّىٰ يَرۡجِعَ إِلَيۡنَا مُوسَىٰ

De sagde Vi fortsætte tilbede det Moses komme

Ayah 91

قَالَ يَٰهَٰرُونُ مَا مَنَعَكَ إِذۡ رَأَيۡتَهُمۡ ضَلُّوٓاْ

Moses sagde O Aaron hvad er det forhindrede jer hvornår du så dem gå astray

Ayah 92

أَلَّا تَتَّبِعَنِۖ أَفَعَصَيۡتَ أَمۡرِي

Fra følgende min ordner? Du rebelled mig

Ayah 93

قَالَ يَبۡنَؤُمَّ لَا تَأۡخُذۡ بِلِحۡيَتِي وَلَا بِرَأۡسِيٓۖ إِنِّي خَشِيتُ أَن تَقُولَ فَرَّقۡتَ بَيۡنَ بَنِيٓ إِسۡرَٰٓءِيلَ وَلَمۡ تَرۡقُبۡ قَوۡلِي

Han sagde O søn min mor gøre ikke trækker mig min skæg min hovede. Jeg var ræde den jer sie ‘Du dele Børnene Israel disobeyed min ordner

Ayah 94

قَالَ فَمَا خَطۡبُكَ يَٰسَٰمِرِيُّ

Han sagde Hvad være den substans I O Samarian

Ayah 95

قَالَ بَصُرۡتُ بِمَا لَمۡ يَبۡصُرُواْ بِهِۦ فَقَبَضۡتُ قَبۡضَةࣰ مِّنۡ أَثَرِ ٱلرَّسُولِ فَنَبَذۡتُهَا وَكَذَٰلِكَ سَوَّلَتۡ لِي نَفۡسِي

Han sagde jeg så hvad de ikke se. Jeg grabbed fistful (af støv) stedet hvor budet stod bruge det blande gyldne kalven). Den er hvad min forstand inspirere mig gøre

Ayah 96

قَالَ فَٱذۡهَبۡ فَإِنَّ لَكَ فِي ٱلۡحَيَوٰةِ أَن تَقُولَ لَا مِسَاسَۖ وَإِنَّ لَكَ مَوۡعِدࣰ ا لَّن تُخۡلَفَهُۥۖ وَٱنظُرۡ إِلَىٰٓ إِلَٰهِكَ ٱلَّذِي ظَلۡتَ عَلَيۡهِ عَاكِفࣰ اۖ لَّنُحَرِّقَنَّهُۥ ثُمَّ لَنَنسِفَنَّهُۥ فِي ٱلۡيَمِّ نَسۡفًا

(Han sagde Derefter gå Deres liv gøre ikke jævn komme lukke! Du haver udnævne tid Deres endelige bedømmelse) du aldrig evade kigge Deres gud du brugte tilbede; vi forbrænde det kaster det into havet til ophold derned der permanent

Ayah 97

إِنَّمَآ إِلَٰهُكُمُ ٱللَّهُ ٱلَّذِي لَآ إِلَٰهَ إِلَّا هُوَۚ وَسِعَ كُلَّ شَيۡءٍ عِلۡمࣰ ا

Deres eneste gud er GUD; Ene beside der xxxx ikke er øvrige gud. Hans viden encompasses al ting

Ayah 98

كَذَٰلِكَ نَقُصُّ عَلَيۡكَ مِنۡ أَنۢبَآءِ مَا قَدۡ سَبَقَۚ وَقَدۡ ءَاتَيۡنَٰكَ مِن لَّدُنَّا ذِكۡرࣰ ا

Vi dermed narrate jer visse nyhed fra forbi generationerne. Vi afslører I meddelelse fra os

Ayah 99

مَّنۡ أَعۡرَضَ عَنۡهُ فَإِنَّهُۥ يَحۡمِلُ يَوۡمَ ٱلۡقِيَٰمَةِ وِزۡرًا

De disregard det føde load (af synder) Dagen Opstandelse

Ayah 100

خَٰلِدِينَ فِيهِۖ وَسَآءَ لَهُمۡ يَوۡمَ ٱلۡقِيَٰمَةِ حِمۡلࣰ ا

Eternally de abide therein; hvad usle load Dagen Opstandelse

Ayah 101

يَوۡمَ يُنفَخُ فِي ٱلصُّورِۚ وَنَحۡشُرُ ٱلۡمُجۡرِمِينَ يَوۡمَئِذࣲ زُرۡقࣰ ا

Den er dagen hvornår hornet pustes vi indkaldelse skyldige den dag blå

Ayah 102

يَتَخَٰفَتُونَ بَيۡنَهُمۡ إِن لَّبِثۡتُمۡ إِلَّا عَشۡرࣰ ا

(Hviskende sig de sie Du bliver først liv) nej mer end ti dage

Ayah 103

نَّحۡنُ أَعۡلَمُ بِمَا يَقُولُونَ إِذۡ يَقُولُ أَمۡثَلُهُمۡ طَرِيقَةً إِن لَّبِثۡتُمۡ إِلَّا يَوۡمࣰ ا

Vi er fully aware af deres utterances. Mest accurate hos dem sie Du blev nej mer end dag

Ayah 104

وَيَسۡـَٔلُونَكَ عَنِ ٱلۡجِبَالِ فَقُلۡ يَنسِفُهَا رَبِّي نَسۡفࣰ ا

De spørger jer bjergene. Sie Min Lord wipe dem ydre

Ayah 105

فَيَذَرُهَا قَاعࣰ ا صَفۡصَفࣰ ا

Han forlade dem barren lejlighed land

Ayah 106

لَّا تَرَىٰ فِيهَا عِوَجࣰ ا وَلَآ أَمۡتࣰ ا

Ikke jævn slightest højen ville du ser therein nor dyppe

Ayah 107

يَوۡمَئِذࣲ يَتَّبِعُونَ ٱلدَّاعِيَ لَا عِوَجَ لَهُۥۖ وَخَشَعَتِ ٱلۡأَصۡوَاتُ لِلرَّحۡمَٰنِ فَلَا تَسۡمَعُ إِلَّا هَمۡسࣰ ا

Den dag enhver følge besøgenden slightest afvigelsen. al lyde ties indenfor mest Gracious; du høre intet hviskener

Ayah 108

يَوۡمَئِذࣲ لَّا تَنفَعُ ٱلشَّفَٰعَةُ إِلَّا مَنۡ أَذِنَ لَهُ ٱلرَّحۡمَٰنُ وَرَضِيَ لَهُۥ قَوۡلࣰ ا

Den dag intercession være gavnløse frelser de permitted ved mest Gracious hvis utterances conform Hans ville

Ayah 109

يَعۡلَمُ مَا بَيۡنَ أَيۡدِيهِمۡ وَمَا خَلۡفَهُمۡ وَلَا يُحِيطُونَ بِهِۦ عِلۡمࣰ ا

Han kender deres forbi deres fremtidige stund ingen encompasses Hans viden

Ayah 110

۞وَعَنَتِ ٱلۡوُجُوهُ لِلۡحَيِّ ٱلۡقَيُّومِۖ وَقَدۡ خَابَ مَنۡ حَمَلَ ظُلۡمࣰ ا

Al ansigt forelægge Leve Evige de som bebyrdes deres transgressions mislykkes

Ayah 111

وَمَن يَعۡمَلۡ مِنَ ٱلصَّٰلِحَٰتِ وَهُوَ مُؤۡمِنࣱ فَلَا يَخَافُ ظُلۡمࣰ ا وَلَا هَضۡمࣰ ا

Angående de arbejdede retmæssighed mens troende de ikke have frygte af uretfærdighed modgang

Ayah 112

وَكَذَٰلِكَ أَنزَلۡنَٰهُ قُرۡءَانًا عَرَبِيࣰّ ا وَصَرَّفۡنَا فِيهِ مِنَ ٱلۡوَعِيدِ لَعَلَّهُمۡ يَتَّقُونَ أَوۡ يُحۡدِثُ لَهُمۡ ذِكۡرࣰ ا

Vi dermed afslørede det Arabic Quran vi cited ind det al art af profetier de frelses det volde dem skiftes heed

Ayah 113

فَتَعَٰلَى ٱللَّهُ ٱلۡمَلِكُ ٱلۡحَقُّۗ وَلَا تَعۡجَلۡ بِٱلۡقُرۡءَانِ مِن قَبۡلِ أَن يُقۡضَىٰٓ إِلَيۡكَ وَحۡيُهُۥۖ وَقُل رَّبِّ زِدۡنِي عِلۡمࣰ ا

Exalted er GUD eneste sande Konge! Ikke rush uttering Quran det afsløres jer sie Min Lord forøgelse min viden

Ayah 114

وَلَقَدۡ عَهِدۡنَآ إِلَىٰٓ ءَادَمَ مِن قَبۡلُ فَنَسِيَ وَلَمۡ نَجِدۡ لَهُۥ عَزۡمࣰ ا

Vi tested Adam ind den forbi, han glemte vi grundlægge ham ubeslutsomme

Ayah 115

وَإِذۡ قُلۡنَا لِلۡمَلَٰٓئِكَةِ ٱسۡجُدُواْ لِأٓدَمَ فَسَجَدُوٓاْ إِلَّآ إِبۡلِيسَ أَبَىٰ

Tilbagekalde at vi sie til engel, Falde prostrate Adam. De faldt prostrate Satan; han vægrede

Ayah 116

فَقُلۡنَا يَٰٓـَٔادَمُ إِنَّ هَٰذَا عَدُوࣱّ لَّكَ وَلِزَوۡجِكَ فَلَا يُخۡرِجَنَّكُمَا مِنَ ٱلۡجَنَّةِ فَتَشۡقَىٰٓ

Vi derefter sagde O Adam den er fjende af jer Deres kone. Ikke lade ham evict I Paradis lest du bliver usle

Ayah 117

إِنَّ لَكَ أَلَّا تَجُوعَ فِيهَا وَلَا تَعۡرَىٰ

Du garanteres aldrig hunger therein nor gå unsheltered

Ayah 118

وَأَنَّكَ لَا تَظۡمَؤُاْ فِيهَا وَلَا تَضۡحَىٰ

Nor ville du tørst therein nor lider nogen varme

Ayah 119

فَوَسۡوَسَ إِلَيۡهِ ٱلشَّيۡطَٰنُ قَالَ يَٰٓـَٔادَمُ هَلۡ أَدُلُّكَ عَلَىٰ شَجَرَةِ ٱلۡخُلۡدِ وَمُلۡكࣲ لَّا يَبۡلَىٰ

Djævelen hviskede ham sigende O Adam lader mig udfolde I træet evighed unending kingship

Ayah 120

فَأَكَلَا مِنۡهَا فَبَدَتۡ لَهُمَا سَوۡءَٰتُهُمَا وَطَفِقَا يَخۡصِفَانِ عَلَيۡهِمَا مِن وَرَقِ ٱلۡجَنَّةِۚ وَعَصَىٰٓ ءَادَمُ رَبَّهُۥ فَغَوَىٰ

De åd fra det, hvorpå deres kroppe blev synlige til dem de forsøgte bedække bladene Paradis! Adam dermed disobeyed hans Lord falde

Ayah 121

ثُمَّ ٱجۡتَبَٰهُ رَبُّهُۥ فَتَابَ عَلَيۡهِ وَهَدَىٰ

Derefter hans Lord udvalgte ham indfriede ham guided ham

Ayah 122

قَالَ ٱهۡبِطَا مِنۡهَا جَمِيعَۢاۖ بَعۡضُكُمۡ لِبَعۡضٍ عَدُوࣱّۖ فَإِمَّا يَأۡتِيَنَّكُم مِّنِّي هُدࣰ ى فَمَنِ ٱتَّبَعَ هُدَايَ فَلَا يَضِلُّ وَلَا يَشۡقَىٰ

Han sagde Gå derned therefrom al af I! Du er fjender af ene another Hvornår vejledning kommer I Mig nogen følger Min vejledning ikke gå astray nor lide nogen elendighed

Ayah 123

وَمَنۡ أَعۡرَضَ عَن ذِكۡرِي فَإِنَّ لَهُۥ مَعِيشَةࣰ ضَنكࣰ ا وَنَحۡشُرُهُۥ يَوۡمَ ٱلۡقِيَٰمَةِ أَعۡمَىٰ

Angående ene som disregards Min meddelelse han have amiserable liv vi resurrect ham Dagen Opstandelse blinde

Ayah 124

قَالَ رَبِّ لِمَ حَشَرۡتَنِيٓ أَعۡمَىٰ وَقَدۡ كُنتُ بَصِيرࣰ ا

Han sir Min Lord gøre det du indkaldelse mig blænde hvornår jeg gøre bruge være seer

Ayah 125

قَالَ كَذَٰلِكَ أَتَتۡكَ ءَايَٰتُنَا فَنَسِيتَهَاۖ وَكَذَٰلِكَ ٱلۡيَوۡمَ تُنسَىٰ

Han sie du glemte vore åbenbaringer hvornår de kom jer du omgående glemmes

Ayah 126

وَكَذَٰلِكَ نَجۡزِي مَنۡ أَسۡرَفَ وَلَمۡ يُؤۡمِنۢ بِـَٔايَٰتِ رَبِّهِۦۚ وَلَعَذَابُ ٱلۡأٓخِرَةِ أَشَدُّ وَأَبۡقَىٰٓ

Vi dermed requite de transgress vægre tro ind åbenbaringerne deres Lord Gengældelsen Herefter er langt værre everlasting

Ayah 127

أَفَلَمۡ يَهۡدِ لَهُمۡ كَمۡ أَهۡلَكۡنَا قَبۡلَهُم مِّنَ ٱلۡقُرُونِ يَمۡشُونَ فِي مَسَٰكِنِهِمۡۚ إِنَّ فِي ذَٰلِكَ لَأٓيَٰتࣲ لِّأُوْلِي ٱلنُّهَىٰ

Det gøre nogensinde occur dem hvordan mer hidtige generationer vi annihilated De omgående går hjemmene af de indenfor dem. De være underskriver de possess intelligens

Ayah 128

وَلَوۡلَا كَلِمَةࣱ سَبَقَتۡ مِن رَّبِّكَ لَكَانَ لِزَامࣰ ا وَأَجَلࣱ مُّسَمࣰّ ى

Dersom ikke var Deres Lord's forudbestemme plan de bedømmes omgående

Ayah 129

فَٱصۡبِرۡ عَلَىٰ مَا يَقُولُونَ وَسَبِّحۡ بِحَمۡدِ رَبِّكَ قَبۡلَ طُلُوعِ ٱلشَّمۡسِ وَقَبۡلَ غُرُوبِهَاۖ وَمِنۡ ءَانَآيِٕ ٱلَّيۡلِ فَسَبِّحۡ وَأَطۡرَافَ ٱلنَّهَارِ لَعَلَّكَ تَرۡضَىٰ

Derfor er tålmodige ind den ansigt af deres utterances ros forherlige Deres Lord indenfor solopgang indenfor solnedgang! during natten forherlige Ham også ligesom begge ender af dagen du være glade

Ayah 130

وَلَا تَمُدَّنَّ عَيۡنَيۡكَ إِلَىٰ مَا مَتَّعۡنَا بِهِۦٓ أَزۡوَٰجࣰ ا مِّنۡهُمۡ زَهۡرَةَ ٱلۡحَيَوٰةِ ٱلدُّنۡيَا لِنَفۡتِنَهُمۡ فِيهِۚ وَرِزۡقُ رَبِّكَ خَيۡرࣱ وَأَبۡقَىٰ

Ikke covet hvad vi bestowed nogen øvrige folk! Such er midlertidige prydelser den liv whereby vi lægger dem prøven. hvad Deres Lord forsyne for I er fjerneste godt everlasting

Ayah 131

وَأۡمُرۡ أَهۡلَكَ بِٱلصَّلَوٰةِ وَٱصۡطَبِرۡ عَلَيۡهَاۖ لَا نَسۡـَٔلُكَ رِزۡقࣰ اۖ نَّحۡنُ نَرۡزُقُكَۗ وَٱلۡعَٰقِبَةُ لِلتَّقۡوَىٰ

Du enjoin Deres familie observe kontakten bønner (Salat) bestemt persevere ind gøre så. Vi ikke spørge jer nogen forråd; vi er de en forsyne for jer. ultimate triumfen belongs til de righteous

Ayah 132

وَقَالُواْ لَوۡلَا يَأۡتِينَا بِـَٔايَةࣲ مِّن رَّبِّهِۦٓۚ أَوَلَمۡ تَأۡتِهِم بَيِّنَةُ مَا فِي ٱلصُّحُفِ ٱلۡأُولَىٰ

De sagde han kun udfolde os mirakel fra hans Lord de ikke modtog sufficient mirakler hidtige meddelelserne

Ayah 133

وَلَوۡ أَنَّآ أَهۡلَكۡنَٰهُم بِعَذَابࣲ مِّن قَبۡلِهِۦ لَقَالُواْ رَبَّنَا لَوۡلَآ أَرۡسَلۡتَ إِلَيۡنَا رَسُولࣰ ا فَنَتَّبِعَ ءَايَٰتِكَ مِن قَبۡلِ أَن نَّذِلَّ وَنَخۡزَىٰ

Havde vi annihilated dem den de sie Vore Lord havde Du sendte bud os vi følge Deres åbenbaringer undlade den skamfuldheder ydmygelse

Ayah 134

قُلۡ كُلࣱّ مُّتَرَبِّصࣱ فَتَرَبَّصُواْۖ فَسَتَعۡلَمُونَ مَنۡ أَصۡحَٰبُ ٱلصِّرَٰطِ ٱلسَّوِيِّ وَمَنِ ٱهۡتَدَىٰ

Sie Al af os venter vente; du ville sikkert grundlægge ydre som være korrekte stien som jo guided

Ayah 135