Sura An-Naazi'aat — Those who drag forth

Sura An-Naazi'aat (Those who drag forth) — 79/114 · 46 vers. Læs og lyt med arabisk tekst og dansk oversættelse.

وَٱلنَّٰزِعَٰتِ غَرۡقࣰ ا

Englene snatch (sjælene tvivlerne) forcibly

Ayah 1

وَٱلنَّٰشِطَٰتِ نَشۡطࣰ ا

Og de gently tager (sjælene troendene) joyfully

Ayah 2

وَٱلسَّٰبِحَٰتِ سَبۡحࣰ ا

Og de flyde overalt

Ayah 3

فَٱلسَّٰبِقَٰتِ سَبۡقࣰ ا

Eagerly racing ene another

Ayah 4

فَٱلۡمُدَبِّرَٰتِ أَمۡرࣰ ا

Til bære adskillige befalinger

Ayah 5

يَوۡمَ تَرۡجُفُ ٱلرَّاجِفَةُ

Dagen quake quakes

Ayah 6

تَتۡبَعُهَا ٱلرَّادِفَةُ

Fulgte sekundet puste

Ayah 7

قُلُوبࣱ يَوۡمَئِذࣲ وَاجِفَةٌ

Vise forstand terrified

Ayah 8

أَبۡصَٰرُهَا خَٰشِعَةࣱ‏

Deres øjne subdued

Ayah 9

يَقُولُونَ أَءِنَّا لَمَرۡدُودُونَ فِي ٱلۡحَافِرَةِ

De sie Vi genskabes graven

Ayah 10

أَءِذَا كُنَّا عِظَٰمࣰ ا نَّخِرَةࣰ‏

Hvordan den hænder efter vi gøre havde dreje into rådne bones

Ayah 11

قَالُواْ تِلۡكَ إِذࣰ ا كَرَّةٌ خَاسِرَةࣱ‏

De sagde Den er umulige recurrence

Ayah 12

فَإِنَّمَا هِيَ زَجۡرَةࣱ وَٰحِدَةࣱ‏

al det tager er ene nudge

Ayah 13

فَإِذَا هُم بِٱلسَّاهِرَةِ

Hvorpå de enes

Ayah 14

هَلۡ أَتَىٰكَ حَدِيثُ مُوسَىٰٓ

Du kender historien Moses

Ayah 15

إِذۡ نَادَىٰهُ رَبُّهُۥ بِٱلۡوَادِ ٱلۡمُقَدَّسِ طُوًى

Hans Lord benævnede ham hellige dalen Tuwaa

Ayah 16

ٱذۡهَبۡ إِلَىٰ فِرۡعَوۡنَ إِنَّهُۥ طَغَىٰ

Går Pharaoh; han transgressed

Ayah 17

فَقُلۡ هَل لَّكَ إِلَىٰٓ أَن تَزَكَّىٰ

Fortælle ham jer ikke reformere

Ayah 18

وَأَهۡدِيَكَ إِلَىٰ رَبِّكَ فَتَخۡشَىٰ

Lade mig guide dig til Deres Lord at du dreje ærværdige

Ayah 19

فَأَرَىٰهُ ٱلۡأٓيَةَ ٱلۡكُبۡرَىٰ

Han derefter udfoldede ham great miraklet

Ayah 20

فَكَذَّبَ وَعَصَىٰ

Han disbelieved rebelled

Ayah 21

ثُمَّ أَدۡبَرَ يَسۡعَىٰ

Derefter han dreje ind et fare

Ayah 22

فَحَشَرَ فَنَادَىٰ

Han summoned proklamerede

Ayah 23

فَقَالَ أَنَا۠ رَبُّكُمُ ٱلۡأَعۡلَىٰ

Han sagde jeg er Deres Lord højest

Ayah 24

فَأَخَذَهُ ٱللَّهُ نَكَالَ ٱلۡأٓخِرَةِ وَٱلۡأُولَىٰٓ

Følgelig GUD forpligte ham til gengældelsen Herefter også idet ind først liv

Ayah 25

إِنَّ فِي ذَٰلِكَ لَعِبۡرَةࣰ لِّمَن يَخۡشَىٰٓ

Den er lektion i de ærværdige

Ayah 26

ءَأَنتُمۡ أَشَدُّ خَلۡقًا أَمِ ٱلسَّمَآءُۚ بَنَىٰهَا

I er vanskeligere oprette end himlen? Han konstruerede det

Ayah 27

رَفَعَ سَمۡكَهَا فَسَوَّىٰهَا

Han rejst dens hobe perfektionere det

Ayah 28

وَأَغۡطَشَ لَيۡلَهَا وَأَخۡرَجَ ضُحَىٰهَا

Han stillede dens nat mørke lysnede dens morn

Ayah 29

وَٱلۡأَرۡضَ بَعۡدَ ذَٰلِكَ دَحَىٰهَآ

Han stillede jorden egg-shaped

Ayah 30

أَخۡرَجَ مِنۡهَا مَآءَهَا وَمَرۡعَىٰهَا

Fra det, Han producerede dens egne vand græsgang

Ayah 31

وَٱلۡجِبَالَ أَرۡسَىٰهَا

Han etablerede bjergene

Ayah 32

مَتَٰعࣰ ا لَّكُمۡ وَلِأَنۡعَٰمِكُمۡ

Al den til forsyne liv understøttelse I Deres dyr

Ayah 33

فَإِذَا جَآءَتِ ٱلطَّآمَّةُ ٱلۡكُبۡرَىٰ

Derefter hvornår great slaget kommer

Ayah 34

يَوۡمَ يَتَذَكَّرُ ٱلۡإِنسَٰنُ مَا سَعَىٰ

Den er dagen hvornår menneskelige viljen mindes alt han gjorde

Ayah 35

وَبُرِّزَتِ ٱلۡجَحِيمُ لِمَن يَرَىٰ

Helvede bringes eksistens

Ayah 36

فَأَمَّا مَن طَغَىٰ

Angående en transgressed

Ayah 37

وَءَاثَرَ ٱلۡحَيَوٰةَ ٱلدُّنۡيَا

Som preoccupied den liv

Ayah 38

فَإِنَّ ٱلۡجَحِيمَ هِيَ ٱلۡمَأۡوَىٰ

Helvede være boligen

Ayah 39

وَأَمَّا مَنۡ خَافَ مَقَامَ رَبِّهِۦ وَنَهَى ٱلنَّفۡسَ عَنِ ٱلۡهَوَىٰ

Angående ene som reverenced majestæten hans Lord enjoined selvet fra syndige lusts

Ayah 40

فَإِنَّ ٱلۡجَنَّةَ هِيَ ٱلۡمَأۡوَىٰ

Paradis være boligen

Ayah 41

يَسۡـَٔلُونَكَ عَنِ ٱلسَّاعَةِ أَيَّانَ مُرۡسَىٰهَا

De spørger jer omkring Timen hvornår det skiftes sted

Ayah 42

فِيمَ أَنتَ مِن ذِكۡرَىٰهَآ

Ikke er jer (Muhammad) destineres kungøre dens tid

Ayah 43

إِلَىٰ رَبِّكَ مُنتَهَىٰهَآ

Deres Lord beslutter dens skæbne

Ayah 44

إِنَّمَآ أَنتَ مُنذِرُ مَن يَخۡشَىٰهَا

Deres mission er advare de forventer det

Ayah 45

كَأَنَّهُمۡ يَوۡمَ يَرَوۡنَهَا لَمۡ يَلۡبَثُوٓاْ إِلَّا عَشِيَّةً أَوۡ ضُحَىٰهَا

Dagen de ser de syne idet de varede ene jævnende halve dag

Ayah 46